Hoved indhold

Retlige grænser

Efter grundlovens § 3 er den lovgivende magt hos kongen (regeringen) og Folketinget i forening.

Det betyder, at lovgivningsmagten har en almindelig kompetence, der hviler umiddelbart på grundloven. I modsætning til forvaltningen, der er undergivet et legalitetsprincip, når der f.eks. udstedes bekendtgørelser, skal lovgivningsmagten ikke påvise en særlig hjemmel til at lovgive. Hjemmelen følger af grundlovens § 3.

Lovgivningsmagtens kompetence er på den anden side ikke ubegrænset. De retlige grænser for lovgivningsmagten sættes principielt først og fremmest af grundloven. Læs mere under punktet Grundloven.

Andre retlige grænser for lovgivningsmagten følger af Danmarks internationale forpligtelser. Her er det navnlig EU-retten, der er relevant. Læs mere under punktet EU-retten. Men også folkeretlige regler, herunder traktater og konventioner, som Danmark har tiltrådt, har betydning. Det gælder bl.a. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Læs mere under punktet Internationale menneskerettighedskonventioner.